BR-legetøj, dansk kæde af legetøjsforretninger, der siden 1950 har udviklet sig fra en kiosk i Roskilde, hvis indehaver hed Børge Rasmussen (d. 1990); i 1963 kom den første egentlige legetøjsforretning under navnet BR-legetøj. I dag forestår stifterens to sønner, Bjarne (f. 1939) og Henrik Gjørup (f. 1942), Skandinaviens største netværk i legetøjsbranchen. Med Top-Toy A/S som moderselskab, BR-Legetøj A/S som et fuldt ejet datterselskab og franchiseaftale med det amerikanske Toys'R'Us rådes over eget indkøbskontor i Hongkong, over 180 butikker i hele Norden. Omsætningen i 2005 var 350 mio. euro med 2550 medarbejdere.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki