Haldor Topsøe A/S

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Haldor Topsøe A/S, dansk ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1940 af civilingeniør Haldor Topsøe, som var eneejer af virksomheden, indtil italienske Snamprogetti i 1972 indgik med 50% af virksomhedens aktiekapital. I 2007 købte Haldor Topsøe den italienske partner ud og blev igen helejer.

Virksomheden arbejder uafhængigt med forskning primært inden for heterogen katalyse og udvikling af processer og katalysatorer samt anlægsprojektering. Virksomhedens katalysatorer og processer anvendes især i gødningsindustrien (ammoniakanlæg), i den kemiske og petrokemiske industri (til fremstilling af bl.a. metanol, brint, syntesegasser og formaldehyd), i energi- og miljøsektoren (rensning af røg- og afgasser) samt i raffinaderier (katalysatorer og ved processer til behandling af råolie og fremstilling af miljøvenlig diesel og benzin). Virksomheden beskæftiger sig også med udvikling inden for nanoteknologi og brændselsceller.

Haldor Topsøe A/S har hovedsæde i Lyngby, produktionsanlæg i Frederikssund og Houston, Texas samt datterselskaber i USA, Rusland, Kina, Japan og Indien. I 2012 havde virksomheden ca. 2200 ansatte og en omsætning på 5,2 mia. kr.

Haldor Topsøe A/S' hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
I går kl. 10:39
MHansen
21/05/2013
Redaktionen
25/05/2009
Oprindelig forfatter
VAn
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki