I.G. Farben

I.G. Farben, egl. Interessen-Gemeinschaft Farbenindustrie AG, tysk storkoncern, der dannedes i 1925 ved sammenslutning af en række fabrikker inden for kemisk, farmaceutisk, fotografisk og kosmetisk industri under ledelse af kemikeren og industrimanden Carl Duisberg (1861-1935).

I.G. Farben var verdens førende kemikoncern og Tysklands største virksomhed med datterselskaber i mange lande og kapitaldeltagelse i mere end 700 firmaer. Koncernens stærke indsats inden for forskning lededes af nobelpristageren Carl Bosch.

I.G. Farben knyttede i 1933 tæt forbindelse til det nazistiske regime og fjernede snart alle jødiske funktionærer. Adolf Hitler håbede, at I.G. Farbens eksperimenter med fremstilling af syntetisk gummi og benzin på kulbasis kunne gøre Tyskland selvforsynende, og bestyrelsesmedlemmet Carl Krauch (1887-1968) fik en ledende rolle i tysk rustningsøkonomisk planlægning.

I.G. Farben profiterede bl.a. gennem sin nøgleposition i sprængstofindustrien på krigen og opnåede i 1943 en rekordomsætning på 3,1 mia. Reichsmark. Et I.G. Farben-selskab, Degesch, fremstillede giftgassen Zyklon, der benyttedes til massedrab på jøder. I de besatte lande overtog koncernen — støttet på tyske bajonetter — en række foretagender. Firmaet udbyttede slave- og tvangsarbejdere i stor stil. Ud over en afdeling af Auschwitz (Buna-Monowitz) havde I.G. Farben-fabrikker en række andre koncentrationslejre tilknyttet.

Efter Det Tredje Riges sammenbrud overtog de allierede kontrollen med I.G. Farben; i den sovjetiske zone nationaliseredes fabrikkerne, bl.a. de enorme Leuna-værker. Flere ledende funktionærer dømtes som krigsforbrydere ved I.G. Farben-processen i Nürnberg 1947-48, men opnåede hurtigt amnesti og indtog snart igen lederposter i tysk industri.

På krav fra de vestallierede om dekartellisering trådte I.G. Farben i 1952 i likvidation og opdeltes i bl.a. Agfa, BASF, Bayer og Hoechst. Likvidationen kunne dog ikke formelt gennemføres pga. uenighed om kompensation til tidligere slave- og tvangsarbejdere under Nazi-regimet.

En endelig opløsning af firmaet fandt først sted i 2003 efter et halvt århundredes diskussioner og retssager om erstatningsspørgsmålet. De tilbageværende midler, 255.646 euro, blev sat i en fond til fordel for slavearbejderne. I.G. Farben var børsnoteret som afviklingsfirma indtil 2011.