Larsen & Nielsen A/S, dansk entreprenørvirksomhed, stiftet i 1931 som Larsen & Nielsen, Ingeniør- og Entreprenørforretning A/S af civilingeniørerne R.A. Larsen (1905-82) og Axel Nielsen (1906-89). Selskabet var en af pionererne inden for det industrielle fabriks- og boligbyggeri og havde egne elementfabrikker i Danmark (Taastrup og Glostrup) og licenstagere over hele verden med særlig tyngde i Mellemøsten og i Østeuropa.

Overtagelsen af A. Jespersen & Søn A/S i 1991 og den efterfølgende nedgangstid for byggeriet svækkede selskabet. I 1993 samledes entreprisedelen ved en rekonstruktion i LN Entreprise A/S, der efter skiftende ejerforhold i 1997 blev fuldt integreret i Monberg & Thorsen A/S (efter 2001 MT Højgaard A/S).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig