Husnes
Husnes i Hardanger er et af Norsk Hydros seks aluminiumværker i Norge. Foto fra 2014.
Af /Norsk Hydro ASA.
Licens: CC BY NC SA 2.0

Norsk Hydro ASA er en norsk producent af aluminium og energi. Norsk Hydro ASA er Norges næststørste industrivirksomhed. Norsk Hydro blev grundlagt i 1905 af Sam Eyde og Kristian Birkeland med finansiel støtte fra svenskeren Marcus Wallenberg.

Norsk Hydro ASA har været pioner i Norge med hensyn til efterforskning og udnyttelse af Nordsøens olie- og gasfelter. Olie- og gasdivisionen blev i 2007 fusioneret med Statoil. Virksomheden er fortsat storproducent af vandkraft. I 2004 blev den oprindelige kunstgødningsvirksomhed, Hydro Agri, udskilt under navnet Yara.

I Danmark har selskabet tidligere været hovedaktionær i KFK, men solgte sin bestemmende indflydelse i 2005. I 1995 fusionerede Norsk Hydros og Texacos benzin- og olieselskaber i Norge og Danmark til Hydro Texaco A/S.

Den norske stat har siden 1945 været storaktionær i virksomheden, som i 2013 havde en omsætning på 65 milliarder norske kroner og 13.000 ansatte.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig