Royal Scandinavia

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Royal Scandinavia. Den Kongelige Porcelainsfabriks gamle varemærke for kvalitet bruges stadig efter fusionen. På bagsiden af denne musselmalede tallerken fra Royal Copenhagen ses fabrikkens stempel og tallerkenens formnummer. Herunder er der med koboltfarve malet et nummer, tre bølgelinjer og en signatur. Nummeret, i dette tilfælde 1, refererer til, at musselmalet er fabrikkens allerførste stel. De tre bølger er fabrikkens mærke og symboliserer Danmarks tre strømme, dvs. Øresund og bælterne. Signaturen tilhører den porcelænsmaler, som har malet tallerkenen. En ridse i glasuren hen over de tre bølgelinjer angiver 2. sortering.

Royal Scandinavia, dansk kunstindustriel koncern, der producerer og sælger eksklusivt kunsthåndværk og design.

Koncernen er skabt gennem to fusionsrunder, hvoraf den ene, der forløb i 1985, var en sammenlægning af Kastrup Glasværk A/S og Holmegaard Glasværk A/S, Georg Jensen Sølvsmedie A/S og Den Kongelige Porcelainsfabrik A/S til Royal Copenhagen. Heri indgik også Illums Bolighus A/S og fra 1987 Bing & Grøndahl A/S.

I 1997 erhvervedes Orrefors Kosta Boda AB med seks smålandske glasværker (kendt som "hele Sveriges glasstolthed"), den ligeledes svenske Boda Nova-Höganäs Keramik AB samt det venezianske kunstglasværk Venini S.p.A. (se Paolo Venini). Koncernen omdøbtes til Royal Scandinavia og afhændede samtidig emballagefabrikationen i Holmegaard Glasværk til den svenske PLM-koncern.

Ved virksomhedsovertagelserne i 1997, der skabte en vis furore i de svenske glaskunstnerkredse, reducerede Carlsberg-gruppen som led i en aktionæroverenskomst sin ejerandel fra 83% til 61%, bl.a. med det formål at skaffe varig plads til mindst 20% svensk ejerskab af koncernen, især repræsenteret af familien Rausing.

Royal Scandinavia skiftede ejerkreds i 2000, idet det nystiftede Royal Scandinavia Holding A/S blev eneejer. Heri har investeringsselskabet Axcel aktiemajoriteten (51%), mens Carlsberg-gruppen reducerede sin ejerandel til 28%. De resterende 21% ejes af RC Investments Ltd.

De nye ejere solgte Holmegaards Glasværk og Illums Bolighus til ledelserne i de to selskaber. Endelig blev Orrefors Kosta Boda i 2005 solgt til den svenske New Wave Group.

Tilbage i RS-Gruppen blev således Royal Copenhagen og Georg Jensen. De havde tilsammen en omsætning i 2011 på 1,2 mia. kr. med ca. 1600 ansatte.

I 2012 solgtes Georg Jensen til det Bahrain-baserede investeringsselskab Investcorp, mens Royal Copenhagen samme år blev erhvervet af den finske værktøjskoncern Fiskars.

Royal Scandinavias hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Royal Scandinavia. Den Kongelige Porcelainsfabriks gamle varemærke for kvalitet bruges stadig efter fusionen. På bagsiden af denne musselmalede tallerken fra Royal Copenhagen ses fabrikkens stempel og tallerkenens formnummer. Herunder er der med koboltfarve malet et nummer, tre bølgelinjer og en signatur. Nummeret, i dette tilfælde 1, refererer til, at musselmalet er fabrikkens allerførste stel. De tre bølger er fabrikkens mærke og symboliserer Danmarks tre strømme, dvs. Øresund og bælterne. Signaturen tilhører den porcelænsmaler, som har malet tallerkenen. En ridse i glasuren hen over de tre bølgelinjer angiver 2. sortering.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+463685.801.svg (58.9 kB)

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
11/04/2014
Jørn Busch Olsen
18/12/2012
Redaktionen
13/12/2012
Oprindelige forfattere
OWD
01/02/2009
VAn
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki