Telenor, Telenor Group, norsk teleselskab, stiftet 1855 som Norsk Telegraf Administration; selskabet fik sit nuværende navn i 1995. Den politiske beslutning om delvis privatisering af selskabet blev ført ud i livet i december 2000 gennem en børsemission, der var den hidtil største i Norge, idet virksomhedens børsværdi var 74 mia. norske kr.

Telenor købte i 2000 GN Store Nords aktier i Sonofon og siden også Bell Souths aktiepost.

I Danmark overtog Telenor yderligere det danske CBB Mobil (2004) og Cybercity (2005). De tre danske aktiviteter blev i 2006 samlet i Telenor Danmark Holding A/S. I 2007 købte selskabet ligeledes mobilteleselskabet Tele2 Danmark og i 2009 BiBob.

Telenor Group havde i 2012 et omsætning på 101,7 mia. norske kroner og ca. 33.000 medarbejdere (heraf ca. 1700 i Danmark). Selskabet havde i alt ca. 160 mio. mobilkunder, heraf ca. 1,85 mio. i Danmark.

Telenor Groups hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig