Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, TIB, industriforbund, der organiserede snedkere, tømrere, gulvlæggere, træindustriarbejdere, savværksarbejdere, glarmestre mfl., dannet i 1997 ved en fusion af Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Træindustriforbundet i Danmark; var medlem af BAT-kartellet og LO. Medlemmerne, hvoraf 2/3 havde en faglig uddannelse, var ansat inden for bygge- og anlægssektoren og inden for træindustrien m.m.

Foruden at forhandle kollektive overenskomster på medlemmernes vegne indgik TIB et stort antal tiltrædelsesoverenskomster. I 2010 havde forbundet ca. 65.000 medlemmer, hvoraf ca. 9 % var kvinder.

Forbundet indgik i 2011 i 3F.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig