Axel Strand, 13.11.1893-13.9.1983, svensk faglig leder og socialdemokratisk politiker. Strand var faglært møbelsnedker og blev i 1924 valgt til kasserer i Træindustriarbejderforbundet. Efter andre tillidshverv var han formand for Sveriges LO 1947-56. 1938-70 var han riksdagsmedlem og fra 1944 desuden medlem af Socialdemokratiets forretningsudvalg.