Faktaboks

Georg Poulsen
Født
27. oktober 1929
Død
23. juli 2014

Georg Poulsen. Jernets Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen Metal indgår forlig i midtvejsforhandlingerne 22.2.1989. Fra venstre formand Poul W. Hansen, Jernets Arbejdsgiverforening, direktør Sven F. Thomsen, Jernets Arbejdsgiverforening, forligsmand Mette Kofoed Bjørnsen, formand Georg Poulsen, Metal, og SID-formand Willy Strube i Forligsinstitutionen.

.

Georg Poulsen, 27.10.1929-23.7.2014, dansk faglig leder. Georg Poulsen blev i 1949 udlært som maskinarbejder på Helsingør Værft, hvor han 1960-63 var fællestillidsmand. I 1974 blev han leder af forhandlingsafdelingen i Dansk Metalarbejderforbund (se Dansk Metal), og 1978-91 var han en resultatsøgende formand, der evnede at sætte oppositionelle medlemsfraktioner på plads.

Georg Poulsen var medlem af kommunalbestyrelsen i Helsingør Kommune 1966-70 for Socialistisk Folkeparti, men bekendte sig derefter til Socialdemokratiet. Georg Poulsen var kendt som en slagfærdig debattør i radio og tv og udsendte i 1994 bogen Et jern af en smed.

Blandt hans mange bestyrelseshverv var poster i broselskaberne på Storebælt og Øresund, ISS, Asea Brown Boveri og Aarhus Flydedok.

1949-51 vandt han DM i 4×1500 m løb.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig