Tor Aspengren var en norsk fagforeningsmand. Som formand for LO i Norge fra 1969-77 lykkedes det Aspengren på trods af en noget konservativ indstilling til nydannede strukturer i erhvervslivet og dermed også til nye faglige opdelinger at øge medlemstallet med ca. 100.000 til ca. 690.000. I Aspengrens formandsperiode indførte LO bl.a. medlemsrådgivning vedrørende privatøkonomi. Ved afstemningen i 1972 om Norges indmeldelse i EF satte Aspengren hele LOs kampagneapparat ind på et ja og skuffedes dybt over det nej, der blev resultatet.