| Læs også |
|---|
| • Bella
Center • MCH Messecenter Herning • Kraks Blå Bog Det er de mest læste artikler i emnet Handel |
engroshandel, (1. led fr. 'i det store', om handel i store varepartier), handel mellem virksomheder, fx handel med råvarer mellem producent og fabrikant eller med færdigvarer mellem fabrikant og detailhandel. Engroshandel er udtryk for en arbejdsdeling, hvis økonomiske gevinst er baseret på, at antallet af kontakter mellem virksomhederne bliver mindre ved indskydelse af en sådan mellemmand; således omsættes varerne i større partier, end det ellers ville have været tilfældet, ligesom der foregår en specialisering af de funktioner, som er forbundet med vareomsætningen. Engroshandelens væsentligste funktioner er lagerhold, sortimentssammensætning, transport og kreditgivning samt formidling af information om markedsmuligheder og -problemer mellem foranstående og efterfølgende led i distributionskæden. I 1992 var der i Danmark 32.432 engrosvirksomheder med en omsætning på 446,4 mia. kr., hvilket svarede til knap 29% af den samlede omsætning i erhvervene.
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] ud_a_227390.mp3 (8.95 kB) Ingen beskrivelse | Admin 30/01/2009 |
© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki