Deutsche Angestellten Gewerkschaft, DAG, tysk funktionærforbund, stiftet i Vesttyskland i 1949. DAG var ikke medlem af landsorganisationen DGB, da det organiserede medlemmer i mange brancher, mens DGB-forbundene var industriforbund. På sit højdepunkt havde DAG ca. 500.000 medlemmer, heraf var 40% kvinder. I 2001 fusionerede det med fire andre forbund til Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft, Verdi, og blev samtidig integreret i landsorganisationen. Se Tyskland (fagbevægelse).