Forbuddet i Frankrig mod faglig organisering blev ophævet i 1884, og i 1886 stiftedes en faglig landsorganisation under ledelse af det marxistiske parti Ouvrier français. Desuden eksisterede der en sammenslutning af forskellige lokale bourses du travail, som afviste partipolitisk binding. De to retninger forenedes i 1895 i Confédération générale du travail, CGT, som frem til 1902 udviklede sig til landets førende faglige organisation. På kongressen i Amiens i 1906 vedtoges en deklaration, som fastslog adskillelsen mellem politisk og faglig kamp, og den blev grundlag for den syndikalistiske retning inden for fagbevægelsen. Ved siden af CGT fandtes den kristelige landsorganisation Confédération française des travailleurs chrétiens, CFTC.

Organisationsgraden var lav før 1. Verdenskrig, ca. 15%, og den vedblev at være det. Sygekasserne har derfor traditionelt haft stor betydning for fagbevægelsen, som har haft væsentlig indflydelse ved valgene til sygekassernes ledelse.

Umiddelbart efter 2. Verdenskrig var CGT den fælles landsorganisation, dog uden kristelig deltagelse. CGT splittedes i 1948, og ud over det kommunistiske CGT og det socialdemokratiske Force ouvrière, FO, opstod lærernes Fédération de l'éducation nationale, FEN, som sammen med de højere funktionærers forbund, Confédération générale des cadres, CGC, oprettet i 1944, havde en væsentlig højere organisationsgrad end de øvrige.

I 1990'erne eksisterer der fire franske landsorganisationer, CGT, CFTC, Confédération française démocratique du travail (CFDT) og FO, to brancheforbund, CGC og FEN, samt en række mindre organisationer. Organisationsgraden var i 1995 under 10%, og de enkelte landsorganisationer var omtrent lige store med medlemstal på ca. 500.000, hvilket i forbindelse med de tre verdslige landsorganisationers svækkede politiske tilknytning til kommunistpartiet og socialistpartiet forbedrede mulighederne for samarbejde. Det blev understreget i forb.m. de omfattende konflikter i 1995, som var udløst af den planlagte udhuling af sociallovgivningen.

Arbejdsgiverside. De større private virksomheder er repræsenteret ved CNPF, Conseil national du patronat français, som under dette navn stammer fra 1946. I midten af 1990'erne omfatter CNPF ca. 1,5 mio. virksomheder med ca. 15 mio. ansatte. De små og mellemstore private virksomheder er først og fremmest repræsenteret ved CGPME, Confédération générale des petites et moyennes entreprises, stiftet i 1944. CGPME omfatter i midten af 1990'erne ca. 1,5 mio. virksomheder med ca. 5 mio. ansatte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig