International Brotherhood of Teamsters er USA's største fagforbund. Det blev stiftet i 1903 som International Brother-hood of Teamsters, Chauffeurs, Warehousemen and Helpers ved en fusion mellem Teamsters National Union, stiftet i 1902, og Team Drivers International Union, stiftet i 1899. Forbundet, som fik sit nuværende navn i 1991, var oprindelig medlem af AFL, men blev i 1957 ekskluderet på grund af korruption. I 1987 blev forbundet tilsluttet AFL-CIO. I 2006 havde International Brotherhood of Teamsters ca. 1,4 mio. medlemmer.
Faktaboks
- Etymologi
-
Sidste ord teamster er engelsk for 'kusk', amerikansk engelsk for 'transportarbejder'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.