Internationale Fagsekretariater, fra 2006 Global Unions, sammenslutninger af faglige organisationer inden for en bestemt branche. De største er International Metalworkers' Federation, IMF, med 25 mio. medlemmer og International Federation of Chemical, Energy, Mine and General Workers' Unions, ICEM, med 20 mio. medlemmer (2007); også på byggeområdet, transportområdet, bank- og kontorområdet, det offentlige område, levnedsmiddelområdet samt lærerområdet er der store organisationer. Mindre organisationer eksisterer på tekstilområdet samt på post- og teleområdet. I 2006 var antallet af fagsekretariater reduceret til 10, som kalder sig Global Unions; de har oprettet et samarbejdsorgan med navnet Global Unions Federation.

Flere af organisationerne har rod i slutningen af 1800-t. I begyndelsen var organisationernes vigtigste opgaver at sikre international støtte i forbindelse med faglige konflikter, som ved 1900-t.s begyndelse ofte havde karakter af overlevelseskampe. Specielt på transportområdet var der yderligere interesse for at kunne gennemføre sympatikonflikter og begrænse arbejdernes indbyrdes konkurrence. Med Versaillestraktaten efter 1. Verdenskrig blev en række internationale regeringsorganer etableret, derunder ILO. Dette gav fagsekretariaterne den nye opgave at sikre den faglige indflydelse på disse organer.

I mellemkrigsårene var arbejdet i de internationale fagsekretariater præget af samme politiske modsætninger som andet internationalt fagligt samarbejde. Striden mellem de socialdemokratisk og de kommunistisk orienterede organisationer udspillede sig i høj grad inden for organisationernes rammer i modsætning til situationen for landsorganisationerne i de faglige internationaler. De kristeligt prægede organisationer stod endnu på dette tidspunkt udenfor.

Efter 2. Verdenskrig gik fagsekretariaterne ind i samarbejdet om Det Faglige Verdensforbund, World Federation of Trade Unions, WFTU, stiftet 1945. Her opstod en basal konflikt mellem den kommunistiske og den socialdemokratiske organisationstradition. Den kommunistiske tradition indebar, at forbundene fik deres mandat fra landsorganisationen og helt var underlagt denne. Som en konsekvens heraf skulle fagsekretariaterne også underlægge sig WFTUs beslutninger, hvilket de fandt helt uacceptabelt. Den socialdemokratiske tradition opfattede landsorganisationerne som udtryk for forbundenes mandat, og denne gruppe var derfor klar til at acceptere, at fagsekretariaterne spillede en selvstændig rolle. Da de politiske konflikter i 1949 splittede WFTU, blev organisationen kommunistisk domineret; det var derfor naturligt, at fagsekretariaterne fik tæt tilknytning til Frie Faglige Internationale, stiftet samme år.

WFTU etablerede på sin side en række såkaldte faginternationaler som alternativer til fagsekretariaterne. Disse faginternationaler spillede indtil 1990 en vis rolle specielt i dele af den tredje verden. Med sammenbruddet af WFTU, som fulgte med de politiske ændringer i Østeuropa og i Sovjetunionen, har faginternationalerne mistet deres indflydelse, og de fleste er ophørt.

De internationale fagsekretariater har i efterkrigstiden optaget de kristeligt orienterede organisationer, og efter 1989 har man optaget en række organisationer, som tidligere var medlem af WFTUs strukturer. Fagsekretariaterne er herefter de eneste repræsentative internationale organisationer på brancheniveau.

Med styrkelsen af regionalt samarbejde, fx i EU, er en del af fagsekretariaternes opgaver overtaget af regionale organisationer, ikke mindst af De Europæiske Fagsekretariater. I dag er de internationale fagsekretariaters hovedopgave opbygningen af faglige organisationer i den tredje verden og Østeuropa, interregionalt samarbejde mellem Japan, Europa og USA samt fastholdelse af faglige og menneskelige rettigheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig