Labor Day, (am.eng. 'arbejdets dag'), offentlig fridag i USA og Canada, som afholdes første mandag i september. Labor Day blev afholdt første gang i 1882; i 1894 blev den ved lov anerkendt som officiel fridag i 30 amerikanske stater samt i Washington, D.C., senere i resten af USA og i Canada.