Nordens Faglige Samarbejdsorganisation, NFS, oprettet i 1972 for at styrke samarbejdet mellem fagbevægelserne i Norden. Organisationen har til opgave at påvirke de nordiske samarbejdsorganer, hovedsagelig Nordisk Råd, og især at koordinere de nordiske fagbevægelsers internationale arbejde. Medlemmer er landsorganisationerne i de fem nordiske lande samt en række tjenestemands- og akademikerorganisationer. NFS' sekretariat ligger i Stockholm.