Tor Aspengren
Landsorganisasjonens (LO's) kongres i 1973. Leder Tor Aspengren på talerstolen.
Af /Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Norge – fagbevægelse, De første fagforeninger i Norge opstod i 1870'erne, og hurtigt derefter udvikledes fagforbund og lokale fællesorganisationer. Disse sluttede sig i 1899 sammen til Arbeidernes faglige Landsorganisasjon (AfL), der efter en svag start blev den dominerende retning inden for fagbevægelsen. AfL, siden 1957 LO, er en del af den samlede socialdemokratiske arbejderbevægelse. I 1911 opstod en syndikalistisk inspireret opposition, som fik flertal på LOs kongres i 1920, og denne mere radikale retning prægede norsk arbejderbevægelse i mellemkrigstiden.

LO er en sammenslutning af 28 fagforbund med i alt over 790.000 medlemmer (1997). Oprindelig var forbundene opdelt efter fag, men efter en vedtagelse på LOs kongres i 1923 har tendensen været, at fagforbundene omdannes til industriforbund; det største — Fellesforbundet — opstod i 1988 ved en sammenslutning af fem forbund. Denne udvikling er blevet forstærket i kraft af norsk industris udvikling. Fagbevægelsen organiserer ca. 60% af lønmodtagerne, og LO-forbundenes andel heraf er lidt under 2/3. Andre faglige sammenslutninger har fået stigende tilslutning blandt de fagorganiserede, især Yrkesorganisasjonens Sentralforbund, oprettet i 1977 som en sammenslutning af 17 forbund, der bl.a. organiserer funktionærer i finanssektoren; i 1997 havde det ca. 216.000 medlemmer. Akademikernes Fellesorganisasjon, stiftet i 1974, blev efter at være vokset ganske betydeligt i 1997 splittet i to hovedorganisationer med hhv. 170.000 og 80.000 medlemmer. Den ene tager sig af de højere uddannede, mens den anden hovedsagelig organiserer lønmodtagere med treårige uddannelser. Uden for de faglige hovedorganisationer findes ca. 25 fagforeninger og forbund, af hvilke Norsk Lærerlag er det største med ca. 77.000 medlemmer i 1998.

I sammenligning med de andre nordiske lande er organisationsprocenten lav, men dog væsentlig højere end i de fleste andre ikke-nordiske lande. Fagbevægelsen står i 1990'erne over for store strukturelle problemer, herunder bl.a. (deltidsarbejdende) kvinders lave organisering, industrisektorens faldende og den tertiære sektors voksende betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig