Næringslivets Hovedorganisasjon, NHO, dannet i 1989 ved sammenslutning af Norges Håndværkerforbund, stiftet 1886, Norges Industriforbund, stiftet 1919, og Norsk Arbeidsgiverforening, stiftet 1900. 17.200 virksomheder er medlem af Næringslivets Hovedorganisasjon, som varetager virksomhedernes arbejdsgiver- og erhvervsinteresser. NHOs medlemmer beskæftiger i alt 450.000 personer og står for ca. 40% af værdiskabelsen i den private sektor (2007).