Den svenske fagbevægelse fik sit egentlige gennembrud i 1880'erne. Fagforeningerne tilsluttede sig efter Göteborg-kongressen i 1886 det socialistiske program. I 1898 dannedes Landsorganisationen i Sverige, LO, der samarbejdede snævert med Sveriges socialdemokratiska arbetareparti, SAP; fra år 1900 kunne de lokale fagforeninger kollektivt tilslutte sig SAP. I to store strejker 1902 og 1909 forsøgtes bl.a. politiske krav gennemført; konflikten i 1909 blev et stort nederlag for den samlede arbejderbevægelse, men LO genrejste sig dog i løbet af det næste årti.

Fagbevægelsen var villig til at samarbejde med arbejdsgiverne, men først efter at SAP i 1932 overtog regeringen, kunne der i 1938 opnås et kompromis mellem de to hovedorganisationer (Saltsjöbadsavtalet).

LO havde ved udgangen af 1998 ca. 2,1 mio. medlemmer fordelt på 19 forbund, heraf havde det største forbund, Kommunalarbejderforbundet, omkring 620.000 medlemmer. LO-forbundene er industriforbund, men organiserer hovedsagelig arbejdere, idet der findes en grænseaftale med Tjänstemännens Centralorganisation, TCO, som organiserer funktionærerne på samme basis. Samarbejdet mellem LO og TCO lettes af, at begge politisk set er domineret af socialdemokrater, uden at TCO har en fast samarbejdsaftale med SAP. TCO opstod i 1937 og er vokset betydeligt i de seneste årtier; organisationen havde i 1999 ca. 1,2 mio. medlemmer, fordelt på 18 forbund. Den tredje store landsorganisation er Sveriges Akademikers Centralorganisation, SACO, stiftet 1947, med ca. 460.000 medlemmer (1999), fordelt på 26 forbund. Samarbejdet mellem SACO og de to andre landsorganisationer er ikke intensivt, idet SACO er organiseret efter erhverv og overvejende organiserer offentligt ansatte. SACO er desuden uden egentlige politiske forbindelser.

Kvindeandelen af de fagligt organiserede er omkring 2000 ca. 50% af samtlige medlemmer; i alt er over 85% af alle arbejdende organiserede, og den svenske fagbevægelse har dermed den højeste organisationsprocent i de industrialiserede lande. Årsagen hertil skal bl.a. søges i den kombinerede centralistisk-decentralistiske organisation. LOs andel af de organiserede er faldet siden 1980'erne, idet den industrielle omstrukturering betød et fald i beskæftigelsen på dette område, mens den offentlige sektor fortsat voksede. Siden 1990'erne har SAP og LO udviklet delvis modsatte politisk-økonomiske modeller, som har forstærket modsætningen imellem dem. SAPs kongres i 1987 ophævede kollektivtilslutningen til partiet med virkning fra 1991, hvilket har betydet, at SAPs medlemstal er faldet fra 1,2 mio. til ca. 180.000 (2000).

Efter storkonflikten i 1909 forlod en del arbejdere LO og oprettede den syndikalistiske Sveriges Arbetares Centralorganisation, SAC, som i 1924 havde ca. 37.000 medlemmer svarende til ca. 10% af LOs medlemmer. SAC organiserede dengang bestemte faggrupper, men har ikke kunnet bevare sin status som fagorganisation og virker i dag med knap 9000 medlemmer som en liberal pressionsgruppe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig