Landboforeningerne, indtil 2001 De Danske Landboforeninger, tidl. landsorganisation for de lokale landboforeninger, der bistod de lokale landboforeninger i deres medlemsservice, faglige rådgivningsarbejde og efteruddannelse rettet mod de enkelte landmandsfamilier og deres bedrifter. Udadtil blev danske landmænds erhvervsøkonomiske interesser varetaget, nationalt såvel som internationalt, gennem samarbejde med Folketing, regering, forskningsinstitutioner, brancher og andre landbrugsorganisationer. Landboforeningerne blev dannet 1893; i 2003 fusionerede organisationen med Dansk Familielandbrug til Dansk Landbrug. Se også landboforeninger.