CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility.

CSR kendes også under terminologien 'virksomheders samfundsansvar'.

CSR-begrebet vandt særligt indpas blandt danske virksomheder efter indførelsen af pligten for de største danske virksomheder til at udarbejde en CSR-rapport som en del af deres årsrapport. Denne pligt blev indført i 2008 i forbindelse med ændringer af Årsregnskabsloven.

Pligten blev udformet ud fra et Følg-eller-Forklar-princip, hvorefter de største virksomheder skal rapportere om, hvorvidt de har en CSR-politik eller ej. Pligten er siden blevet udvidet til krav om specifik rapportering af forhold inden for klima, diversitet mv.

Krav til CSR-rapporten er senest skærpet med EUs direktiv om bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig