Iværksætter er en person, som påbegynder egen virksomhed. Betegnelsen henviser ofte til særlige personlige egenskaber, fx risikovillighed, selvstændighedstrang eller opfindsomhed. En iværksætter kaldes til tider også en entreprenør, men entreprenørers aktiviteter omfatter ikke kun opstart af private virksomheder, men også opstart af nye organisationer og enheder inden for den frivillige og offentlige sektor (socialt entreprenørskab).

Opstart af nye virksomheder har stor betydning for samfundsøkonomien. Det gælder både antallet af nye virksomheder og andelen af de nye virksomheder, der opnår vækst.

Iværksætteraktiviteten i Danmark

Trods politikeres, fondes og private aktørers indsats for at fremme iværksætteraktiviteten i Danmark, er den kun steget svagt de sidste årtier. Ifølge Statistisk Tiårsoversigt 2022 blev der startet 18.100 nye virksomheder i 2020 sammenlignet med 15.200 i 2010, hvilket svarer til en stigning på ca. 2 % om året. Det samlede antal iværksættere er noget højere end antallet af nye virksomheder, da der ofte er to eller flere personer involveret i en opstart. I 2020 var antallet af nye iværksættere 23.200.

Det skal dog bemærkes, at disse tal kun omfatter aktive nye virksomheder, der har afleveret det første årsregnskab. Antallet af iværksættere, der prøver at starte en ny virksomhed, er langt højere. Mange iværksættere opgiver inden de får startet op eller inden for det første år efter opstart.

Et internationalt forskningsprojekt, Global Entrepreneurship Monitor, har siden 2000 indsamlet data fra mange lande for andelen af den voksne befolkning (18-64 år), der på interviewtidspunktet er i gang med opstart af ny virksomhed eller har startet en virksomhed for nylig. For 2011 var andelen i Danmark 4,6 %, svarende til ca. 160.000 personer. Sammenlignet med andre højtudviklede lande var den den danske opstartsaktivitet forholdsvis lav, idet gennemsnittet for de 23 lande var 6,9 %.

Når man sammenligner de 160.000 opstartsforsøg med de 23.200 succesrige iværksættere i 2020, er det indlysende, at størstedelen af iværksætterne mislykkes med deres opstartsprojekt. Det kan der være mange grunde til, blandt andet at iværksætteren hurtigt har vurderet, at der ikke er grundlag for en levedygtig virksomhed med det planlagte forretningsgrundlag, eller at iværksætteren har fået andet arbejde.

Alder og køn

Det samlede antal iværksættere fordeler sig ulige på alder og køn. Yngre mennesker er hyppigere iværksættere end ældre, specielt ældre over 60 år, og kvinder starter betydeligt færre virksomheder end mænd. Blandt unge under 30 år er der omtrent tre mandlige for hver kvindelig iværksætter. Skævheden er nogenlunde den samme for andre aldersgrupper. I de fleste andre højtudviklede lande finder man også en betydelig overvægt af mænd.

Den store forskel på de to køn kan skyldes mange forhold, men kønsroller spiller givetvis en rolle. En bagvedliggende årsag er forskelle i uddannelsesvalget for mænd og kvinder. Unge mænd søger i høj grad mod teknologiske, erhvervsøkonomiske og erhvervsfaglige uddannelser, hvor der er stærke traditioner for virksomhedsopstart. Unge kvinder søger i højere grad mod uddannelser rettet mod velfærdssektorerne, hvor den offentlige sektor er dominerende, og der derfor kun i mindre grad er plads til iværksættere.

Forretningsidé og intention

For at en virksomhedsopstart kan lykkes, skal iværksætteren have identificeret en forretningsidé og tillige have en intention om at blive iværksætter.

Nogle iværksættere erkender tidligt i livet, fx inspireret af familie og venner, at de vil være iværksættere. De har en stærk intention og søger efter en velegnet forretningsidé. Andre personer har en svagere intention eller slet ingen. Måske har de opdaget en lovende forretningsidé, men den svage intention hindrer dem i at gå i gang.

For sidstnævnte skal der ofte en hændelse til, før de giver sig i kast med at realisere idéen. Det kan for eksempel være en fyreseddel eller en virksomhedslukning. I sådanne tilfælde står personen i et valg mellem at søge et nyt job eller prøve lykken som iværksætter. Det kan få den pågældende til at overveje forretningsidéen mere seriøst og gøre forberedelser fx ved at formulere forretningsidéen og udarbejde en forretningsplan, som en rådgiver kan kommentere. Hvis responsen fra rådgivere, familie og venner er positiv, kan intentionen gradvis blive stærkere. Dette styrker chancen for, at den potentielle iværksætter kaster sig ud i konkrete handlinger for at afprøve idéen. Jo stærkere intentionen er, jo større er chancen for, at opstartsprojektet bliver en succes.

Uanset hvor god forretningsidéen synes at være på forhånd, er der altid en risiko forbundet med en opstartsproces. Der er en økonomisk risiko og desuden en risiko for, at nære relationer bliver belastede. Iværksætteren bør derfor spørge sig selv, om hendes eller hans økonomiske fundament er solidt nok, og om familie og venner vil bakke op, også når det bliver besværligt undervejs og arbejdsdagene lange.

Støtte til iværksættere

Indtil 2005 var støtten til iværksættere fokuseret på at øge antallet af iværksættere via stipendier, lån, rådgivning og kurser.

At starte en ny virksomhed kræver alsidig viden om erhvervsøkonomiske og teknologiske forhold. Den uddannelse og erfaring, iværksættere har med sig inden opstart, er typisk utilstrækkelig. Manglerne i videngrundlaget kan iværksætterne i nogen grad fylde ud efterhånden i takt med at de får mere erfaring, men det er ofte også påkrævet at indhente ny viden udefra.

Dette skaber efterspørgsel efter iværksætterkurser og -rådgivning. Derfor er der gennem årtier udbudt kurser for iværksættere på lokalt plan, hvor de kan lære om økonomistyring, markedsføring, jura, produktionsstyring og finansiering. Kurserne udbydes typisk via erhvervscentre, som er støttet af lokale kommuner. I nogle tilfælde retter de sig mod særlige befolkningsgrupper såsom udlændinge, unge, arbejdsløse og kvinder, men typisk er de åbne for alle igangværende og potentielle iværksættere. Gennem de lokale erhvervscentre kan de også få rådgivning. Både kurser og rådgivning er som regel gratis, idet man ønsker at få flest mulige til at deltage, og også fordi mange nystartede og potentielle iværksættere har en svag økonomi.

Vækstiværksættere

Vækstiværksættere er det mindretal af iværksættere, der starter såkaldte vækstvirksomheder. Det er virksomheder, der efter tre år har fem ansatte og har en yderligere vækst i medarbejdertallet de følgende år.

Efter 2005 har skiftende regeringer lagt mest vægt på at støtte vækstiværksættere, da de skaber flest nye job og giver størst økonomisk værdi for samfundet. Derfor er der udviklet nye offentlige og private støttemuligheder for vækstvirksomheder. Det drejer sig om specialkurser og rådgivning om særlige emner som patentbeskyttelse, selsskabsret og finansiering samt støtte til teknologiudvikling, internationalisering og netværksdannelse, herunder mentorordninger.

Trods denne øgede indsats er det fortsat sjældent, at nye virksomheder opnår kontinuerlig vækst i en årrække. Under 1 % af alle virksomheder, der blev startet i 2003, endte med at blive kategoriseret som vækstvirksomheder i 2008.

Nye teknologivirksomheder

Vækstvirksomheder baseret på ny teknologi, også kaldet teknologivirksomheder, er af stor betydning for samfundsøkonomien. Store danske virksomheder som Novo Nordisk, Danfoss og Grundfos er konkrete udtryk for potentialet for jobskabelse og vækst ved teknologivirksomheder. Opstarten af en teknologivirksomhed er langt vanskeligere end opstart af en virksomhed, der hurtigt kan komme på markedet og skabe vækst ved at udfylde et ’hul’ i markedet. Det skyldes, at udviklingsfasen for teknologivirksomheder er lang, risikabel og kapitalkrævende. Derfor er der normalt brug for finansiel støtte i de forskellige trin af udviklingsfasen samt specialiseret rådgivning og sparring.

Nye teknologivirksomheder møder som regel mange udfordringer undervejs. At udvikle ny teknologi er i sig selv krævende, og i nogle tilfælde fungerer den påtænkte tekniske løsning ikke i praksis. Dertil kommer, at det er udfordrende at vælge den bedste af de forretningsideer, teknologien muliggør. Derfor laver teknologivirksomheder ofte prototyper og test-versioner, også kaldet ’betaversioner’, for at få indhentet data om markedets respons. Disse data er vigtige for at iværksætteren eller iværksætterteamet kan overbevise finansieringskilder om potentialet i virksomheden. En yderligere udfordring kan være, at der i den pressede udviklings- og testfase opstår spændinger i iværksætterteamet eller mellem iværksætterne og andre aktører, ikke mindst investorerne.

Af disse og mange andre årsager mislykkes de fleste forsøg på opstart af teknologivirksomheder. Når det endelig lykkes, kan der til gengæld være stor gevinst for alle parter, inklusive samfundet.

Spotify som eksempel

Et eksempel kunne være musiktjenesten Spotify, der blev startet i Sverige i 2008 og allerede i 2015 var verdens største musiktjeneste med millioner af brugere på globalt plan. En dansk musiktjeneste, TDC Play (nu YouSee Musik/Telmore Musik) kom på markedet lidt før Spotify i 2008 med et velfungerende produkt, men de satsede kun på national udbredelse og har derfor i dag langt færre brugere end Spotify. Der var med andre ord tale om to næsten identiske teknologiske løsninger, som skabte værdi for samfundsøkonomien i begge lande, men især for den svenske.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig