Serviceorganisation, virksomhed eller organisation, hvis produkter ikke er fysiske varer, aktiviteter eller processer, men immaterielle produkter, fx rådgivning, behandling eller forskellige former for kunstnerisk virksomhed. Det er et kendetegn, at produktionen gennemføres i et samarbejde med kunden. Samarbejdet kan være direkte, fx det budget, der kommer ud af en bankrådgivning, eller indirekte, fx den oplevelse, man får ved at gå i teatret.

Serviceorganisationen er endvidere kendetegnet ved service management, dvs. ledelsesformer, som giver medarbejderen frihed til at handle i overensstemmelse med sin opfattelse af kunden i den situation, hvor produktet bliver til. Service management har været kendt siden 1980'erne og finder i stigende grad anvendelse, i takt med at en voksende del af arbejdsstyrken arbejder i serviceorganisationer. Se også ledelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig