Annonce. Fra begyndelsen af 1970'erne blev det stadig mere almindeligt at anvende annonceformen til ikke-kommercielle formål, fx at indsamle penge, udtrykke politiske holdninger eller på anden måde påvirke den offentlige mening uden om mediernes redaktionelle indhold. Annoncen for Folkekirkens Nødhjælp er et yderpunkt i denne udvikling med sit rendyrkede debatformål. Denne type annonce er ikke underkastet Forbrugerombudsmandens tilsyn. Det er naturligvis forbeholdt personer eller organisationer med betydelige midler gennem annoncer at omgå en journalistisk formidling i medierne. Den pågældende annonce er i øvrigt i sin opbygning meget traditionel. Den adskiller sig først og fremmest fra andre annoncer ved sin lange tekst.

.

Annonce, (af lat. annuntiare 'tilkendegive', af ad 'til' og afledning af nuntius 'budskab'), en betalt meddelelse i et massemedie, hvis formål er at påvirke viden, holdninger eller handlemåde hos brugerne af det pågældende medie, særlig ofte med køb eller salg for øje. Annoncøren, der betaler og indrykker annoncen, kan være en person, organisation eller virksomhed.

Annoncebegrebet bruges overvejende i forbindelse med trykte medier, men omfatter principielt alle betalte meddelelser i et medie, herunder radio og tv; i sidstnævnte tilfælde tales der normalt om radio/tv-reklamer — i fagsproget om spots.

Selvom ordene annonce og reklame ofte bruges synonymt, er reklame et mere omfattende begreb end annonce, idet denne altid er en del af et medie. Reklame kan derimod udgøre et eget medie (fx reklametryksager) og betjene sig af helt andre midler (fx busser og tøj).

Der er to hovedtyper af annoncer i de trykte medier — rubrikannoncer og tekstsideannoncer.

Rubrikannoncer er annoncer, der placeres samlet og ordnet efter emner på specielle sider i særlige tillæg eller i selvstændige publikationer. De består primært af tekst og indrykkes af private annoncører med henblik på kontakt, bytte, køb og salg samt af arrangører af enhver form for begivenheder og endelig af mindre, lokale virksomheder, fx håndværkere og ejendomsmæglere. Stillingsannoncer er også rubrikannoncer. Rubrikannoncer er billigere at producere og indrykke end tekstsideannoncer.

Tekstsideannoncer er annoncer, der placeres i redaktionel tekst. Disse anvendes fortrinsvis af store og mellemstore virksomheder, men også af offentlige institutioner og ikke-kommercielle organisationer. Tekstsideannoncernes indhold varierer fra enkelt udformet tekst og grafik til raffinerede kombinationer af ord og billeder, der for at blive forstået kan kræve en betydelig indsats af modtageren. Prisen på tekstsideannoncer afhænger bl.a. af annoncemediets oplag, annoncens størrelse og placering samt af antallet af anvendte farver.

Traditionel sondring mellem de to annonceformer har udviklet sig til at være mindre klar. Rubrikannoncerne udgør en vigtig indtægtskilde for især aviser, som derfor konstant forsøger at udvikle nye emneområder og udformninger. Medierne er i det hele taget afhængige af annoncer både som indtægtskilde og som middel til at gøre mediet mere attraktivt for læserne. For nogle medier, fx rene annonceaviser og kommercielt tv, er annonceindtægten det egentlige formål med udgivelsen af mediet og det øvrige indhold et middel til at få annoncen set af modtagerne. Imellem disse yderpunkter findes gratis medier, fx lokalaviser, der har annoncer som eneste indtægt.

Valg af annoncemedie, udformning af annoncens indhold samt test af dens virkninger er en særskilt profession, der bl.a bygger på praktisk erfaring og på humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.

Brugen af annoncer reguleres af reglerne i Markedsføringsloven samt af forskellige branchekodekser, fx Det Internationale Handelskammers vedtagne kodekser for markedsføring (ICC-kodekser) — alle under tilsyn af Forbrugerombudsmanden.

Se også reklame.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig