Frihandelsområde, sammenslutning af lande, hvor told og andre handelsrestriktioner er fjernet landene imellem, mens det enkelte land har bevaret egne nationale toldsatser og restriktioner over for tredjelande. I modsætning hertil har medlemslandene i en toldunion også samarbejde om fælles toldsatser mv. udadtil; Danmark, Storbritannien og Irland trådte fra januar 1973 ud af frihandelsområdet EFTA og ind i EF, der samhandelsmæssigt er organiseret som en toldunion.

Se også frihandel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig