• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hattemager

Oprindelig forfatter Degn Seneste forfatter Redaktionen

hattemager, håndværker, der fremstiller hatte især af uld eller hår af bæver, ged, hare og kanin; desuden af strå, skind eller nappa.

Hattemagerfaget kendes i Danmark fra anden halvdel af 1500-t. samtidig med renæssancens hattemode for mænd. Hattemagerens værktøj bestod bl.a. af filtjern, fakbord, fakbue og fakholt, der tjente til fremstilling af det meget benyttede materiale filt. Materialet blev med disse redskaber først samlet til en sammenhængende masse, og dernæst fulgte filtning og valkning. Til sidst blev hattene presset i form, stivet og farvet. Senere blev der tillige fremstillet stråhatte lavet af stråfletninger, som blev syet sammen og presset under stærkt tryk.

Hattemagerne havde lav i Odense 1662, i Horsens 1686, og faget blev i 1886 organiseret i Hatte- og Buntmagerforeningen i Danmark. Antallet af hattemagere voksede til hen imod midten af 1800-t., hvorefter håndværksfaget i slutningen af århundredet blev fortrængt af den industrielle fremstilling. Derefter foregik produktionen især af damehatte fabriksmæssigt, idet arbejdet blev opdelt i en række funktioner, bl.a. tilskæring, syning og montering.

Hattemagerfaget er videreført som hue- og kasketmagerfag samt modistfag og henhører under beklædningshåndværkeruddannelsen. Se også hovedbeklædning.

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished