Frimester er en håndværksmester, der kunne stå uden for lavet, selvom han havde bevilling til at drive næring, dog uden fremmed arbejdskraft.
Ordningen indførtes i 1600-tallet som et led i regeringens kamp mod lavenes forsøg på at mindske den frie konkurrence. Der måtte ved hvert lav i København være en til to frimestre, der ofte havde kongelig bevilling. De skulle løse borgerskab og måtte holde en svend, men ikke en dreng, medmindre de indtrådte i lavet. Fra ca. 1800 måtte de dog benytte håndlangere til arbejde, der ikke krævede håndværkeruddannelse.
Som frimestre så man blandt andet friskustere, det vil sige skomagere, fribagere og fribryggere. Talmæssigt blev frimesterordningen kun af betydning i København. Den faldt bort ved Næringsfrihedsloven af 1857, der trådte i kraft 1862.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.