R.S. Peters, Richard Stanley Peters, 1919-2011, britisk pædagog, professor i pædagogisk filosofi ved London University 1962-84. R.S. Peters har øvet stor indflydelse også uden for Englands grænser især ved sine skarpsindige analyser af begrebet almen dannelse, som han beskrev som en form for "indvielse" i kulturens grundlæggende "vidensformer". Af hans alsidige forfatterskab bør nævnes Authority, Responsibility and Education (1960), Ethics and Education (1966), The Logic of Education (1970, s.m. P.H. Hirst, f. 1927) og Education and the Education of Teachers (1977) samt på dansk ved S.E. Nordenbo Uddannelsens filosofi; udvalgte artikler (1980).
R.S. Peters
Faktaboks
R.S. Peters
- Født
- 1919
- Død
- 2011
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.