Reformpædagogik er en betegnelse for en pædagogisk bevægelse, der arbejdede for en ændring af den eksisterende pædagogiske praksis. Reformpædagogikkens grundtanke baserede sig på en forståelse af, at pædagogikken skulle tage sit udgangspunkt i barnet og barnets udvikling.

Indhold

Reformpædagogikken tager sit udgangspunkt i barnets udvikling, og er optaget af at give pædagogikken et mere livsnært og barnecentreret fokus. Forståelsen er, at undervisningens indhold skal tænkes i forhold til barnets udvikling. Dette skyldes en forståelse af, at det er barnets udvikling, som er udgangspunkt, centrum og slutmål for personlighedsdannelsen. Læring opnås gennem en aktiv proces med udgangspunkt i barnets egne erfaringer, interesser og initiativer, og er altså ikke noget, som kan påduttes barnet udefra. Denne forståelse af viden, læring og erkendelse knyttes derfor også til en forståelse af undervisningens demokratiske substans og tanker om elevmedbestemmelse.

Historie

Tilskyndelsen til reformpædagogikken udgik især fra filosoffen John Deweys pædagogiske skrifter i begyndelsen af 1900-t. I 1915 grundlagdes i England New Education Fellowship, der fra 1921 var et sektionsopdelt verdensforbund. Den danske sektion, Den frie Skole, blev oprettet i 1926, fra 1940 under navnet Socialpædagogisk Forening for ny Opdragelse.

Se også dannelse, opdragelse, pædagogik og skoleforsøg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig