enhedsskole

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

enhedsskole, skoleform, hvor eleverne ikke deles efter evner eller social baggrund. Ideelt set baseres begrebet enhedsskole på forestillingen om lighed for alle i et givet samfund. Herved forstås der ikke, at alle altid skal behandles ens, men at forskelsbehandlingen skal kunne begrundes i et lighedsprincip, der giver den enkelte elev mulighed for at nå så langt i uddannelsessystemet, som evner og anlæg rækker, uafhængigt af social, økonomisk, religiøs, racemæssig eller etnisk baggrund. En enhedsskole er ikke nødvendigvis en udelt skole, men kan indeholde en deling, fx efter elevernes interesser eller uddannelsesønsker. I praksis betegner enhedsskolen en skoleorganisation, hvorefter alle elever går sammen i de første skoleår og først på de senere klassetrin deles efter interesser og planer om fremtidige erhvervsuddannelser.

Enhedsskolen fik sit filosofiske grundlag omkring år 1900 med betegnelsen "socialpædagogik", der stod for den opfattelse, at menneske bliver man kun i en menneskeskabt kultur, som man fra fødslen præges af, og som man selv præger. Heraf følger, at samfundet har pligt til at sikre, at den enkelte får mulighed for udvikling af evner og anlæg; den enkelte har så til gengæld pligt til at sætte disse udviklede evner og anlæg i fællesskabets tjeneste. Se også dansk skolehistorie og folkeskolen.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
MNie
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki