skole - skolebøger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Der er en flere hundrede år gammel tradition for, at skolefag formidles gennem skolebøger. De stilles i Danmark gratis til rådighed for alle elever, i folkeskolen fra 1937 og i gymnasiet fra 1954. Valget af skolebøger foretages lokalt af lærere, i folkeskolen principielt med skolebestyrelsens godkendelse.

Valg af undervisningsmidler har tidligere i større eller mindre grad været centralt styret. Således påtog Kultusministeriet sig indtil 1914 at anbefale læremidler til folkeskolen, og i Københavns Kommune opretholdt man indtil 1978 en approbationsordning, hvorefter alle undervisningsmidler skulle godkendes af skoledirektionen.

Efter 1. Verdenskrig blev skolebøger genstand for international interesse, først fra Folkenes Forbund og senere fra FN, som et potentielt politisk instrument i kampen mod racehad og diskrimination.

De nordiske lande blev en slags pionerer på området: Fra 1933 forsøgte foreningerne Norden at fjerne fejl og misforståelser i historiebøgernes fremstilling af de nordiske landes historie ved hjælp af gensidig granskning på manuskriptstadiet, og i 1950 anbefalede UNESCO modellen i Mutual Revision of History Textbooks in the Nordic Countries.

Herhjemme blev skolebogssituationen belyst, bl.a. ved Skolebogsbetænkningen af 1933, der var stærkt kritisk over for undervisningsmaterialer til religion, historie, dansk og geografi — en tendens, der blev videreført af SiD i 1972 med en kritik af et alt for idyllisk Danmarksbillede. Et forsøg på en kvalificering var tilsigtet med oprettelsen af Landscentralen for Undervisningsmidler, der eksisterede 1974-90.

Skolebøger fandtes allerede i europæisk middelalder til brug i kloster- og domskoler. De var håndskrevne og på latin og derfor sjældne og dyre. Bogtrykkerkunsten fra ca. 1450 og Reformationen i 1520'erne gav vigtige impulser til læseindlæring, først hos byboerne; se læsning.

En samlet registrering af samtidens danske skolebøger forelå i 1847 med D.E. Rugaards (1806-75) Skole-Bibliothek eller Fortegnelse over Danske Skrifter angaaende Opdragelses- og Undervisnings-Væsen. En stor, men ukomplet samling af danske skolebøger og en del udenlandske findes nu på Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

Enkelte skolebøger er af forskellige årsager blevet klassiske, bl.a. Martin Luthers Lille Katekismus (1529), henvendt til husfædre, der skulle vejlede børn og tyende, og oversat til dansk af Peder Palladius med titlen Den lille danske Catechismus (1537).

At lære den lille katekismus udenad kunne være slemt nok, men værre var de senere "forklaringer" til Luthers katekismus, fx Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed (1737), der blev afløst først af Nicolai E. Balles lærebog (1791) og derefter af C.F. Balslevs (1849), som siden udkom i hen ved 350 oplag.

Mere børnevenlige var bibelhistorierne, bl.a. klassikeren i mere end et århundrede, C.F. Balslevs Bibelhistorie med Lidet af Kirkens Historie efter Apostlenes Dage (1844).

Af den ældste kendte abc på dansk fra 1529 er kun overleveret titlen, En abcd bogh paa Danske. Prendhed i Wiborg, mens den ældste danske bevarede abc er fra 1649. De efterreformatoriske katekismus-abc'er indeholdt ikke kun alfabetet, men også kirkelige grundtekster, og først hen imod år 1800 udkom nye abc'er med billeder, rim og moraliserende historier. I en stor del af 1900-t. var Claus Eskildsens Ole Bole ABC (1927) næsten enerådende på markedet.

Oplysningstiden skabte danskundervisningens uundværlige læsebog med små historier om den gode tjenestedreng, den misundelige nabokone o.l., men også med nyttige oplysninger om agerdyrkning, historiske begivenheder og øvrighedens myndighed mv.

Kendt var bl.a. Peder Hjorts Den danske Børneven, en Læsebog for Borger- og Almueskoler (1839) med originale tekster af H.C. Andersen, Chr. Winther o.a. Næsten alle fag har haft deres klassikere, fx Chr. Hansens regnebøger fra ca. 1860 og Kr. Mikkelsens latinske begynderbog fra 1878.

Der kan næppe gives en enkel, generel begrundelse for, at en bog vinder frem. Således blev det ca. 1970 profeteret, at skolebøger ville blive erstattet af elevproduceret eller fotokopieret materiale.

Men sådan gik det ikke, hvad der siger noget om skolebøgers funktion som hjælpemiddel til at skabe overblik i en broget verden af viden — en funktion, som omkring 2000, ikke mindst gennem skolebibliotekerne, suppleres med en stadig mere betydningsfuld videnssøgningsfunktion med brug af bl.a. håndbøger, tekstsamlinger og elektroniske medier.

Læs videre om forældreindflydelse eller om skole generelt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/11/2010
Oprindelig forfatter
VS-P
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki