Indtil Reformationen foregik undervisning i Danmark i kirkens bygninger. Blandt de selvstændige skolebygninger var senere Frederik 4.s rytterskoler, opført 1722-1727.

Frem til 1900-tallet

Oplysningstidens opprioritering af skoleuddannelse medførte en skærpelse af kravene til skolebygningers standard og arkitektoniske udformning. Førende arkitekter blev engageret til større skolebyggerier, fx C.F. Hansen til Metropolitanskolen i Kbh. (1810-1816) og Peder Malling til Sorø Akademi (1822-1827); begge skoler er opført i nyklassicistisk stil.

I sidste halvdel af 1800-tallet vandt de historicistiske stilarter frem, inspireret af især den norditalienske middelalder- og renæssancearkitektur, i de mange solide kommunale korridorskoler i København, bl.a. Andreas Clemmensens Oehlenschlægersgades Skole (1884-1885). Provinsens kommuneskoler fulgte hovedstadens, mens de mindre landskoler fulgte populære statslige mønstertegninger.

1900-1945

Det tidlige 1900-tals søgen efter et nationalt særpræg ses bl.a. i Nyboder Skole, København (1919), hvor Niels Chr. Christensen (1867-1939) lod sig inspirere af ældre dansk murstensarkitektur, og i mange små landskoler præget af Bedre Byggeskik. Samtidig blev der eksperimenteret med friere grundplaner og mere fleksible løsninger som i de engelsk inspirerede pavillonskoler, bl.a. Østre Skole i Holbæk (1901) tegnet af Anton Haunstrup (død 1926).

Nyklassicismen inden for skolebyggeriet omkring 1915 fandt sine mest monumentale manifestationer i Hack Kampmanns statsskoler, fx i Randers (1918-1926), hvor den ønskede atmosfære af høj moral og rationel tænkning skabtes med symmetri og tunge søjler.

I Øregård Gymnasium i Hellerup (1922-1924), tegnet af Gustav B. Hagen og Edvard Thomsen, hvor en glasoverdækket aula kranses af klasselokaler i to etager, er klassicismen veget for en konstruktiv funktionalisme.

Efter modernismens gennembrud videreudvikledes aulaskolen i bl.a. Frits Schlegels og Edvard Thomsens stramme, funktionalistiske Husum Skole (1930) og den mere fantasifulde Skolen ved Sundet på Amager (1937) af Kaj Gottlob, der, inspireret af tyske og britiske friluftsskoler, tilmed havde en særlig friluftsafdeling for svagelige børn.

Efter 2. Verdenskrig

Med demokratiseringen af lærer-elev-forholdet blev det institutionsprægede byggeri afløst af skoleanlæg med lave længer omkring lukkede gårde, tilpasset det eksisterende landskab, fx Hans Erling Langkildes Skovgårdsskolen, Gentofte (1949-1951).

En symmetrisk, koncentreret plan findes i Halldor Gunnløgssons og Jørn Nielsens Tårnby Gymnasium (1961), hvis puritanske udtryk er påvirket af den danske funktionelle tradition og japansk bygningskunst.

Nils Andersen (1930-1991) og Salli Besiakov (født 1928) var med Amtsgymnasiet i Køge (1965) med til at udvikle en ny skoletype, klyngeskolen, hvor lokalerne er grupperet i svastikaform omkring en festsal.

En velberegnet materiale- og formvirkning har også Friis & Moltkes skoler, bl.a. Silkeborg Amtsgymnasium (1977) med de karakteristiske pulttage. 1970'ernes eksperimenteren med undervisningsformer afspejledes bl.a. i periodens åbenplanskoler, fx Kvaglundskolen i Esbjerg (1972), tegnet af Poul Kjærgaards Tegnestue, med en vældig, søjlebåret tagstruktur og et fleksibelt skillevægssystem.

Det værkstedsagtige skolemiljø genfindes i Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsens Uglegårdsskole i Solrød (1974), hvor otte fritliggende træpavilloner er grupperet i rækker omkring en kanal.

Det faldende elevtal betød næsten stop for skolebyggeri i 1980'erne og 1990'erne. Dog ses enkelte meget veludstyrede skoler, bl.a. Henning Larsens Høje-Taastrup Gymnasium (1981), hvor fire kvadratiske blokke er grupperet omkring et fællesområde med et elegant svungent, baldakinagtigt gummitag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig