Møllebakkeskolen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
 

Indholdsfortegnelse

Foto: Stine Kappel.

Foto: Stine Kappel.

Møllebakkeskolen, folkeskole i Horreby på Falster, bygget 1960 og indviet 1.6.1961. Skolen blev bygget for 4.-7. årgang samt 1., 2. og 3. realklasse. De yngste årgange blev undervist "ude i sognene". Skolens første leder var A. Fredslund Hansen. 1973 blev Falkerslev Skole nedlagt, så eleverne fra Falkerslev kom til Møllebakkeskolen. 2004 blev Horbelev Skole nedlagt, så specialklasserne fra Horbelev Skole blev rykket til Møllebakkeskolen. I løbet af 2007 færdigetableredes en ny boldbane mellem Horrebyhallen og det gamle Horreby Plejehjem. I løbet af 2009 skal der på dette omåde etableres atletikfaciliteter. Skolen har fået et splinternyt natur/teknik-lokale, som stod færdigbygget 2009. Der er i øjeblikket i alt 301 elever på skolen.  

Møllebakkeskolen består af mange forskellige bygninger, især mange tilbygninger, og mange enlige huse ud fra hovedbygningen. Der er en glimrende skolebod, som blev ombygget januar 2007. Ydermere findes et bibliotek med bøger til alle aldre. Tæt på skolen ligger Horrebyhallen. Den blev bygget 1981. Eleverne på Møllebakkeskolen bruger den dagligt til idræt. Den bliver også brugt af de lokale idrætsforeninger til badminton, bordtennis, fodbold og gymnastik. På den anden side af skolen, hvor den tidligere skole lå, ligger der en SFO (skolefritidsordning). Her går der elever fra 0.-4. klasse. Der er også kommet en SFO 2 for de lidt ældre elever i 4.-6. klasse. Der er også en ungdomsklub i kælderen på Møllebakkeskolen. Den er for de 13-18-årige. I nærheden af Møllebakkeskolen ligger to børnehaver: Møllebakkens Børnehave og Horreby Børnehave. Horreby Børnehave blev grundlagt 1995. Møllebakkens Børnehave blev bygget 1970-71 og indviet 1.6.1971.

På Møllebakkeskolen har der gået en kendis, nemlig komikeren Mick Øgendahl. Hvert år har skolen en såkaldt tværsuge. Ca. hvert fjerde år hedder tværsugen Møllebakkeby, hvor skolen er en hel by med bank, posthus, kasino, restaurant og frisør. På skolen lægges der vægt på, at alle oplever tryghed og selvværd. Skolen går meget op i at undgå og forebygge mobning, samt at elever og personale har det godt - det bliver taget op på mange elevrådsmøder.  

Skoleinspektør på Møllebakkeskolen er Lars Olsen. Viceinspektør er Flemming Krogh. Skolens adresse er Nykøbingvej 146, 4800 Nykøbing, Tlf. 5444 7151.

Møllebakkeskolens hjemmeside

Artiklen er skrevet af elever i 7. klasse på Møllebakkeskolen, maj 2009.

 

  



Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
 skolen billede.doc (1272.5 kB)

Ingen beskrivelse

Stin3939

01/01/1970

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Bodil Hammer
30/11/2009
Jørn Busch Olsen
29/07/2009
Stin3939
28/05/2009
Oprindelig forfatter
Stin3939
11/05/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki