Studenterråd, de studerendes officielle repræsentation ved de videregående uddannelser.

Det ældste er Studenterrådet (1995-2005 Forenede Studenterråd) ved Københavns Universitet, oprettet 1911 for at tilgodese studenternes ønske om større indflydelse på udformningen af uddannelserne. Den formelle indflydelse var længe beskeden; endnu i 1968 var det tanken blot at tildele Studenterrådet observatørstatus i konsistorium. Styrelsesloven 1970/73 ændrede dette afgørende, idet de studerende fik 25% af pladserne i de styrende organer og 50% i studienævnene.

Universitetsloven fra 1992 reducerede studenterrådenes formelle indflydelse kraftigt.

Se desuden Moderate Studenter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig