Australiens uddannelsesforhold

Australiens seks stater, Northern Territory og de oversøiske besiddelser har hver sit statslige skolesystem, men de ligner hinanden meget. Systemet består almindeligvis af en frivillig forskole, en seksårig grundskole og en high school, der enten er en 4-6-årig erhvervsrettet eller en seksårig almen, studieforberedende skole; der er skolepligt til 15-årsalderen. Undervisning er gratis på offentlige skoler, men mere end 25% af skolerne er private betalingsskoler; langt den overvejende del af disse er katolske, og adskillige har kønsopdelt undervisning.

Den engelske kolonimagt overlod undervisningen til private, hovedsageligt til den anglikanske og den katolske kirke. I 1862 indførte kolonien Victoria gratis, obligatorisk undervisning uafhængig af kirkeligt tilhørsforhold. De øvrige stater fulgte efter i løbet af århundredet.

Der er flere private eliteskoler, men også statssystemet har programmer for særligt begavede børn. Handicappede bliver så vidt muligt integreret i det almindelige system. De store tyndtbefolkede områders vanskelige adgang til skoler har tidligt været søgt løst gennem oprettelse af korrespondanceskoler (ca. 20.000 elever), siden 1950 også igennem School of the Air ved brug af radio, tv og telefax (siden 1985 via satellitkommunikation og siden 2000'erne internetbaseret). Langt størstedelen af australske elever går dog i en storbyskole.

Forbundsregeringen har siden 1988 overtaget planlægning og finansiering af de højere uddannelser i samarbejde med de enkelte stater. Uddannelsesstederne er koncentreret i storbyerne langs kysten, hvor der ved siden af de prestigefyldte gamle universiteter er opstået en række nye universiteter og højere læreanstalter, i alt 41 universiteter og over 150 højere læreanstalter (2009). Udviklingen fra eliteuniversitet efter engelsk forbillede til masseuniversitet afspejles i lovgivningen. Sondringen mellem universiteter med og andre højere læreanstalter uden forskningspligt blev ophævet i 1988 og erstattet af et ensartet nationalt system, der bedre skulle tilgodese erhvervslivets behov. Af de ca. 900.000 studerende er halvdelen kvinder, der i høj grad vælger uddannelser i humanistiske fag samt inden for social- og sundhedsvæsenet.