Irak - uddannelse, Skolesystemet er offentligt og omfatter seks års obligatorisk grundskole og en overbygningsuddannelse, der er opdelt i to niveauer af hver tre års varighed.

I grundskolen er der oprykningsprøve efter hvert skoleår. Forløbet afsluttes med en eksamen, som giver adgang til en todelt overbygningsuddannelse, hvor hvert niveau afsluttes med en offentlig eksamen. Undervisningen er de to sidste år opdelt i to linjer, en humanistisk og en naturfaglig. Den afsluttende eksamen her giver adgang til videregående uddannelse, der kan gennemføres på ti universiteter og ca. 25 højere læreanstalter og er opbygget efter engelsk model.

Undervisningssproget er arabisk; dog undervises der på kurdisk i nogle skoler i det nordlige Irak. Pensum i grundskole og overbygning er centralt bestemt og derfor det samme over hele landet. En stærkt stigende deltagelse i uddannelse har bevirket, at analfabetismen er faldet væsentligt.

Læs mere om Irak.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig