Det offentlige uddannelsessystem, der stort set er gratis, har en stærk position i Syrien, selvom analfabetisme stadig er udbredt blandt voksne (20%, 1995). Ca. 5% går i private skoler, herunder skoler ledet af UNRWA, FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge.

Det offentlige uddannelsessystem består omkring 2000 af en seksårig obligatorisk grundskole for 6-12-årige, som har tilslutning af næsten alle. Derpå følger en frivillig treårig mellemskole med en treårig overbygning, der søges af ca. 40%.

Videregående uddannelse, der er gratis, såfremt den studerende består de afsluttende eksaminer, finder sted på landets fire universiteter; ældst er universitetet i Damaskus, fra 1903.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig