handelsuddannelser

Handelsuddannelserne opstod som en konsekvens af, at virksomheder ønskede at styrke de eksisterende uddannelser og modsvare de nye behov i sektoren, for eksempel behovet for at markedsføre sig, behovet for at uddanne mennesker med viden indenfor eksport og kommunikation og meget andet.

Helt konkret affødte dette uddannelserne til markedsøkonom, som blev oprettet i 1990 og uddannelsen til eksporttekniker, der blev oprettet i 1987.

I 1996 lavede man en reform af områdets erhvervsuddannelser. Dette indebar bl.a., at uddannelserne blev fireårige, og at nogle af dem indledes med to års skole mod tidligere et år. Sidenhen er mange nye handelsuddannelser kommet til. Dette er blandt andet en konsekvens af den digitale udvikling, som har affødt nye behov for uddannelser og efteruddannelse.

De merkantile uddannelser findes med få undtagelser på handelsskoler og handelshøjskoler. Fx uddannes eksaminerede eksportører (E.E.) på Eksportskolen, Herning, og eksportteknikere undervises på både de tekniske skoler og handelsskoler.

Flere af universiteterne tilbyder økonomi- og sproguddannelser som HA, HD, korrespondent, ED og BA i to sprog. Desuden er der ved flere universiteter mulighed for, som en del af en kandidateksamen, at tage supplerende uddannelse i drifts- eller erhvervsøkonomi. Foruden de nævnte heltids- og deltidsuddannelser afholder handelsskolerne enkeltfagskurser, efteruddannelseskurser og kurser for ufaglærte i butiks- og kontorjob med mere. Endvidere er der mange private aktører på markedet, der udbyder kurser i fx kommunikation, markedsføring og udvikling af digitale kompetencer.

Praktisk erfaring opleves som vigtig i mange dele af erhvervslivet. Konsekvensen af dette er, at flere af områdets uddannelser veksler mellem undervisning på skole og lønnet praktik i en virksomhed. Hertil kommer, at de mange deltidsuddannelser giver mulighed for, at den studerende sideløbende med studierne opnår erhvervserfaring.

• eksportuddannelser
• handelsskole
• handelshøjskoler

• højere handelseksamen