High school, overbygning af op til seks års varighed på grundskolen, elementary school, i det amerikanske undervisningssystem. High school omfatter klassetrinnene 7-9, junior high school, og 10-12, senior high school. High schools kan være kostskoler og har foruden almendannelsen til formål at kvalificere til optagelse på college, universitet eller anden videregående uddannelse.