studieordning, overordnet beskrivelse af bindende karakter ved de videregående uddannelser. Studieordninger, der udarbejdes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelser på området, kan beskrive fagstudiers adgangskrav og studieelementer, deres formål, indhold, normerede varighed og eksamensform samt eventuelle bindinger mht. elementernes rækkefølge mv.
Studieordninger svarer styrelsesmæssigt omtrent til læseplaner på folkeskoleområdet og fagbekendtgørelser inden for de gymnasiale uddannelser. I tilslutning til studieordningerne udarbejdes studievejledninger svarende til folkeskolens og ungdomsuddannelsernes undervisningsvejledninger.
Nye studieordninger og justeringer af de bestående udarbejdes i studienævn og godkendes af den pågældende uddannelsesinstitutions fakultetsråd.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki