Det overordnede ansvar for styrelsen af og tilsynet med en kommunes skolevæsen ligger hos kommunalbestyrelsen, mens den daglige ledelse udøves på skolen.
Kommunalbestyrelsen beslutter de økonomiske rammer for kommunens skolevæsen, bl.a. antal skoler, klasser og lærere, og den godkender læseplaner og udstikker generelle retningslinjer for skolernes virksomhed, dels i den lokale skolestyrelsesvedtægt, dels ved budgetbemærkninger, kompetencefordelingsplaner o.lign. Kommunalbestyrelsen har ansvar for skolernes drift, herunder at der stilles personale, lokaler og materialer til rådighed i fornødent omfang, samt for at alle kommunens børn indskrives i en folkeskole eller opfylder undervisningspligten på anden vis. Kommunalbestyrelsen fastlægger dermed skolestrukturen, inddeling i skoledistrikter, skoledagenes antal og placering, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og rammer for specialundervisning samt skolefritidsordning mv. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små skoler med oftest under 150 elever og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og skolebestyrelse. Fra 2007 har kommunalbestyrelsen også udarbejdet en årlig kvalitetsrapport om kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau og kommunalbestyrelsens eventuelle opfølgende handlingsplaner. Kvalitetsrapporter og handlingsplaner med de enkelte skolers bidrag samt skolebestyrelsernes udtalelser hertil drøftes og vedtages på et kommunalbestyrelsesmøde, og rapporten offentliggøres på internettet.
Forældrerepræsentation i folkeskolen blev først indført i 1933 med Lov om Folkeskolens Styrelse, hvorefter forældrene kunne forlange, at der skulle oprettes forældreråd ved skolerne. Ved lovens revision i 1949 tog man endnu et par forsigtige skridt til en demokratisering i form af øget forældreindflydelse i såvel skolekommission som skolenævn. Skolenævn blev indført i 1970, hvor skoletilsynsloven blev erstattet af en skolestyrelseslov. De eksisterede indtil 1989, hvor de blev afløst af skolebestyrelser, idet skolestyrelsesloven blev ophævet og dens bestemmelser indsat i sektorlovene, for folkeskolens vedkommende i folkeskoleloven (nu kapitel 6); samtidig blev skolekommissionen og fælleslærerrådet nedlagt, og lærerrådet erstattet af et pædagogisk råd, der alene fik rådgivende kompetencer. Ved 2014-ændringen skiftede pædagogisk råd status fra obligatorisk til frivilligt for kommunen.
Ved hver skole er der en skolebestyrelse. Den har siden 1990 som regel bestået af 5-7 forældrerepræsentanter, to elevrepræsentanter, to medarbejderrepræsentanter samt skolelederen og dennes stedfortræder med sekretærfunktion; fra 2014 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner eller foreninger, hvilket øger skolebestyrelsernes medlemstal yderligere, jf. ovenstående bemærkninger om fællesbestyrelser. Skolebestyrelsen, der fungerer i møder, fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, bortset fra personale- og elevsager, og sikrer derved, at enkeltdispositioner ikke afviger fra gældende regler. Skolebestyrelsen har ikke samme kompetence som bestyrelser i det private erhvervsliv, men har i sin virksomhed alligevel mulighed for at formidle forældrekredsens holdninger og sætte præg på skolens daglige virke, bl.a. ved at fastsætte principper for undervisningens organisering, forældresamarbejdet, fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik mv. samt for skolefritidsordningens virksomhed. Skolebestyrelsen fastsætter også skolens ordensregler og værdiregelsæt og godkender skolens årsbudget og valg af undervisningsmidler.
Skolens leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og via sin ledelsesret er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever og leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte. Som sekretær for skolebestyrelsen har skolelederen ansvar for udarbejdelse af oplæg til skolebestyrelsen og for udmøntning af dens principper og beslutninger. Lederen skal virke for, at de beslutninger, skolebestyrelsen træffer om skolens virksomhed, er lovlige og ligger inden for de fastsatte rammer. Konkrete beslutninger vedrørende skolens elever omfatter fx beslutninger om standpunktskarakterer, klasse- og holdindplacering, henvisning til specialundervisning og iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden og hører under skolelederens såkaldt selvstændige kompetence, og de kan siden 2009 ikke genbehandles af kommunalbestyrelsen.
Ved alle skoler med 5. eller højere klassetrin kan eleverne danne et elevråd. Formel elevmedbestemmelse i skolen går tilbage til 1970, hvor elevrepræsentanter fik adgang til at deltage i skolenævnsmøder, senere videreført i skolebestyrelsesarbejdet. I 1974 fik eleverne ret, men ikke pligt til at danne elevråd, og i 1977 fik de tillige to repræsentanter uden stemmeret i skolekommissionen. I år 2000 fik elevrådet ret til at udpege repræsentanter til skolens interne udvalg. Der er principielt ingen nedre grænse for den alder, som eleverne skal have for at være valgbare og valgberettigede til skolebestyrelsen, og hvis et elevråd er etableret, forudsættes det, at det udpeger de to elevrepræsentanter; hvis ikke, deltager alle skolens elever i valget. Elevrådet kan inddrages i alle spørgsmål vedrørende skolen bortset fra personsager og skal inddrages i undervisnings- og arbejdsmiljøspørgsmål.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.