Ungdomsorganisationer, fællesbetegnelse for foreninger, organisationer og grupper for unge med eller uden formelt medlemskab. Disse kan fx have til formål at varetage unges interesser på forskellige områder, arrangere aktioner og demonstrationer, organisere elever ved uddannelsesinstitutioner, unge med samme politiske holdninger eller samme religiøse tilhørsforhold.

Et af Danmarks kulturelle kendetegn er omfanget og bredden af det organiserede og frivillige foreningsarbejde. Hver dansker er i gennemsnit medlem af 4-5 foreninger. En sådan grad af organisering gælder i særdeleshed på børne- og ungdomsområdet, hvor der i mere end 100 år har været tradition for frivillige, lokale foreninger, som danner grundlag for de landsdækkende organisationer.

De tidligste organiseringer på børne- og ungdomsområdet skete på kirkeligt initiativ. Søndagsskolen har fra slutningen af 1800-t. været et supplement for børn til gudstjenesten, og på ungdomsområdet kom den første større internationale ungdomsorganisation til Danmark med stiftelsen af KFUM (Kristelig Forening for Unge Mænd) i 1878. Kort efter kom KFUK (for Kvinder) til, og disse foreninger, der havde nær tilknytning til Indre Mission, bredte sig i begyndelsen af 1900-t. ud til stort set alle sogne i Danmark.

I flere år var de kirkelige organisationer for børn og unge stort set de eneste på området sammen med Studenterforeningen og senere Studentersamfundet på Københavns Universitet. I 1902 stiftedes FDF (Frivilligt Drenge Forbund) som supplement til søndagsskolen, og i 1910 kom der deciderede spejderkorps til: KFUM-spejderne, Det Danske Spejderkorps, Det Danske Pigespejderkorps og i 1919 KFUK-spejderne.

Omtrent samtidig skete i kølvandet på den stigende politiske bevidstgørelse en tilsvarende etablering af mere eller mindre selvstændige politiske ungdomsorganisationer. Højres Ungdom (1904) blev i 1916 til Konservativ Ungdom, og Socialdemokratisk Ungdoms Forbund fra 1906 blev i 1919 til Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Venstres Ungdom stiftedes 1908, og Radikal Ungdom 1911. Siden 1970'erne har også de nyere politiske partier etableret tilsvarende ungdomsorganisationer.

I 1940 dannedes Dansk Ungdomssamvirke, senere Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), oprindelig med det formål at "fremme ungdommens vilje til danskhed og ansvarsbevidsthed over for fædrelandet". Stort set alle landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer er efterfølgende blevet tilsluttet DUF, der nu fungerer som paraplyorganisation og fælles talerør for det organiserede ungdomsarbejde i Danmark. I 2000 opereres der i DUF med forskellige grupper af ungdomsorganisationer. Ud over spejderne, de kirkelige og de politiske ungdomsorganisationer er der udvekslingsorganisationer, elev- og studenterorganisationer, kulturelle organisationer samt en gruppe af andre ungdomsorganisationer.

Børne- og ungdomsorganisationerne har fra begyndelsen været præget af, at voksne på forskellig vis har ønsket at viderebringe deres kirkelige, ideologiske, politiske eller kulturelle opfattelse til den opvoksende generation. Mange af ungdomsorganisationerne har således ofte haft et tæt tilknytningsforhold til en "moderorganisation"; KFUM og KFUK og flere af spejderne til Indre Mission, og de politiske ungdomsorganisationer til moderpartierne.

Siden afslutningen af den tyske besættelse af Danmark i 1945 er der sket en stærkere selvstændiggørelse i ungdomsorganisationerne. De formelle bånd til moderorganisationerne er stort set væk, og gennemsnitsalderen for ledende personer i bestyrelser mv. har siden 1960'erne været markant faldende. Fra sidste del af 1900-t. er der eksempler på gruppedannelser med en løsere organisering. Fra 1980'erne kan eksempelvis nævnes tidligere overborgmester i København Egon Weidekamps forsøg på at forhandle med bestyrelsen for et af BZ-husene, hvilket ikke kunne lade sig gøre, da der ikke var tale om en forening, og der derfor ikke fandtes en bestyrelse; man brugte i stedet såkaldte "stormøder".

Børne- og ungdomsorganisationerne er alle kendetegnet ved at være frivillige og ofte idébestemte organisationer. Flere af organisationerne havde deres storhedstid 1930-50, hvor fx KFUM og KFUK i Danmark havde mere end 60.000 medlemmer mod ca. 10.000 i 2005. Medlemsnedgangen har også været stor i de politiske ungdomsorganisationer, men ikke i samme grad i spejderorganisationerne, som har fastholdt deres tag i nutidens børn og unge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig