magisterkonferens

Magisterkonferens, mellemting mellem en universitetsgrad og en embedseksamen inden for humaniora, naturvidenskab og visse samfundsvidenskaber.

Magisterkonferensen, som er en unik dansk ordning, blev indført i 1848. Baggrunden skal ses i Universitetsfundatsen af 1788's meget stive embedseksaminer, der gjorde det vanskeligt for studenter, som dyrkede nye discipliner, at få en formel afslutning på deres uddannelse. Med magisterkonferensen fik universitetet en bemyndigelse til at sammensætte en individuel eksamen i de discipliner, hvor der ikke var fastsat en embedseksamen. På den måde blev magisterkonferensen et betydningsfuldt instrument til en løbende udvidelse af universitetets fagkreds i de humanistiske og naturvidenskabelige fag.

I mange år fungerede magisterkonferensen i en række fag som erstatning for en manglende formaliseret forskeruddannelse. Fra 1960'erne blev universiteternes eksamensordninger moderniserede, og magisterkonferensen mistede en del af sin primære funktion. Den er som forskerrekrutteringsgrundlag blevet erstattet af ph.d.-uddannelsen.

Magisterkonferensen blev i 1978 nedlagt ved de naturvidenskabelige fag, men blev i en tid bibeholdt på humaniora som en mulighed for at dyrke et enkelt fag i bredde såvel som dybde. I 2007 blev magisterkonferensen også nedlagt ved de humanistiske fag.