Herefter tog udviklingen fart med etablering af stadig flere forskningsområder ved en voksende række af læreanstalter og specialinstitutter. Her skal kun nævnes områder, hvor dansk videnskab har haft international betydning. Det var tilfældet i filologien, hvor Rasmus Kristian Rask grundlagde den sammenlignende sprogvidenskab og fra en rejse i Østen 1816-23 hjemførte store samlinger af manuskripter. De blev udnyttet af bl.a. iranologen Niels Ludvig Westergaard og blev også grundlaget for en stor, endnu uafsluttet ordbog over buddhismens hellige sprog, pali. Vigtige sproghistoriske bidrag blev desuden givet af Karl Verner, Vilhelm Thomsen og Otto Jespersen. Inden for den klassiske filologi var Johan Nicolai Madvig en førerskikkelse, mens Johan Ludvig Heiberg skabte de kritiske udgaver af Euklid, Archimedes og Ptolemaios, der endnu benyttes verden over. Også Louis Hjelmslev har markeret sig som en af Danmarks største sprogforskere og blev med sprogteorien glossematikken internationalt kendt.
Inden for arkæologi og forhistorie indførte museumsmanden Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) den nu alment benyttede inddeling i sten-, bronze- og jernalder. Af stor betydning for faget var tillige opdagelsen af køkkenmøddingerne ved Japetus Steenstrup og J.J.A. Worsaae. Senere har talrige udgravninger i Nærorienten befæstet dansk arkæologi på verdensplan, bl.a. med opdagelsen af den gamle Bahrainkultur ved P.V. Glob.
Hans Christian Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, hvilket bragte fysikken ind på nye baner, mens Ludvig August Colding etablering af energiprincippet forblev upåagtet. Også den matematiske fysik ignoreredes, indtil den blev indført af Ludvig Valentin Lorenz og Christian Christiansen (1843-1917). Til deres skole hørte Niels Bohr, der i 1913 blev verdenskendt for sin anvendelse af kvantemekanikken på brintatomet og for sin forklaring af grundstoffernes periodiske system, som i 1922 gav ham nobelprisen. Universitetets Institut for Teoretisk Fysik (1920, nu Niels Bohr Institutet) har siden været et internationalt forskningscentrum. Her opdagedes grundstoffet hafnium i 1923 af Georg de Hevesy, mens Christian Møller blev kendt for sit arbejde med relativitetsteorien. Også en nobelpris i kernefysik i 1975 til Aage Bohr og Ben Mottelson viser livskraften i denne skole, som også den alsidige teoretiker Jens Lindhard tilhører.
Væsentlige bidrag til kemi blev ydet af termokemikeren Julius Thomsen og senere af J.A. Brønsted vedrørende syre-base-begrebet. I astronomien foretog Heinrich Louis d'Arrest banebrydende observationer af stjernetåger, mens den i udlandet virkende Ejnar Hertzsprung blev en af pionererne i astrofysikken, til hvilken også Bengt Strömgren gav meget afgørende bidrag.
Havforskningen har haft udbytte af de store danske jordomsejlinger, der begyndte med Galatheas ekspedition 1845-47, som bl.a. hjemførte Peter Wilhelm Lunds store palæontologiske samlinger fra Brasilien; senere fulgte bl.a. de tre Dana-ekspeditioner 1920-30 og endelig en ny jordomsejling med Galathea 2. i 1950-52, der opnåede rige oceanografiske og naturhistoriske resultater. Nævnes må også de etnografiske rejser til de arktiske områder, specielt udforskningen af Grønland, i første halvdel af 1900-t., ledet af Kaj Birket-Smith, og til Centralasien, gennemført af Henning Haslund-Christensen.
På det biologiske og medicinske område blev Hans Christian Gram kendt for sin metode til farvning af bakterier (1884). I 1903 fik Niels Ryberg Finsen for lysbehandlingen af lupus Danmarks første nobelpris i medicin. I 1920 fulgte endnu en nobelpris til August Krogh for hans arbejde over respirationens fysiologi. En tredje blev i 1943 givet til biokemikeren Henrik Dam for opdagelsen af K-vitaminet. Af afgørende betydning for eftertiden blev de arvelighedsstudier af W. Johannsen, der blev udgangspunkt for genforskningen, samt Peter Boysen Jensens opdagelse af planternes væksthormoner.
I 1997 modtog lægen Jens Christian Skou en delt nobelpris i kemi for sin opdagelse af natrium-kalium-pumpen, der i form af enzymet natrium-kalium-ATPase opretholder mineral- og væskebalancen mellem vævsvæsken og legemscellerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.