Forskerakademiet, offentlig institution, oprettet 1986 til styrkelse af forskeruddannelsen i Danmark. Forskerakademiet samarbejdede med universiteterne, andre offentlige forskningsinstitutioner samt private virksomheder. Det uddelte betydelige beløb i stipendier og var samtidig rådgiver for Undervisningsministeriet i forskeruddannelsesspørgsmål. Akademiet spillede således en vigtig rolle i udformningen og gennemførelsen af 1990'ernes reform inden for området.

1.1.2000 blev akademiet lagt ind under Forskningsstyrelsen, og Forskeruddannelsesrådet (FUR), der eksisterede 2000-03, overtog dets opgaver.

Se også Det Frie Forskningsråd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig