Grundtvigs Højskole, højskole ved Hillerød. N.F.S. Grundtvig modtog på sin 70-årsdag i 1853 en folkegave, der skulle bruges til oprettelse af en dansk højskole; den blev åbnet i 1856 på gården Marielyst ved København, opkaldt efter hans anden hustru, Marie Toft, der døde i 1854. En mindesten på hjørnet af Haraldsgade og Lersø Parkallé markerer placeringen af denne første Grundtvigs Højskole. I 1890 blev højskolen flyttet til Lyngby på det nuværende Frilandsmuseums areal. Højskolen blev nedlagt i 1937, og kapitalen overført til Frederiksborg Højskole, der siden har heddet Grundtvigs Højskole Frederiksborg. Blandt forstanderne kan nævnes Carl Grove (1859-90), Hans Rosendal (1892-1919) og C.P.O. Christiansen (1937-51).