Læring kan meget generelt beskrives som en ændring i et individs eller en gruppe individers evner, færdigheder, viden, identitet eller kundskaber, som ikke udelukkende skyldes biologiske faktorer såsom højde og drøjde, modning og aldring eller diæt. Ændringen kan for eksempel være kognitiv, praktisk orienteret, social eller motorisk. Der findes mange teorier om læring, og de er ofte uenige om, hvad læring er, og hvordan man lærer. De fleste teorier er dog enige om, at læring er en proces.

Denne artikel giver et overblik over nogle vigtige diskussioner om læring.

Biologisk eller social læring

En af de store diskussioner om læring er, om læring bedst kan beskrives med biologiske processer, eller om læring primært handler om sociale – gerne sproglige – processer, der foregår mellem individer. Fortalere for biologiske processer vil ofte fokusere på, hvad der sker i det enkelte individ, for eksempel hvad der sker i hjernen på den, der lærer – eller på samspillet mellem hjerne og krop i læreprocesser. Fortalere for sociale processer vil typisk fokusere på kommunikationen mellem mennesker og, hvordan den ændres i læreprocesser.

Nyere forskning på området søger nogle gange at kombinere de to syn. Det er dog ikke helt nemt, blandt andet fordi forskellige forskningstraditioner har udviklet meget forskellige måder at beskrive og analysere læringsprocesser på.

Aktiv læring eller passiv læring

En anden diskussion handler om den lærendes rolle i læreprocessen. I undervisningssammenhænge har spørgsmålet været, om elever/studerende skulle være aktivt lærende, eller om undervisningen primært skulle være baseret på en lærers forklaringer og anvisninger. Med aktivt lærende menes, at elever/studerende selv skal handle, danne egen viden, tage beslutninger og, til en vis grad, tage ansvar for egen læring. Lærerens rolle er at konstruere de situationer, som elever/studerende skal handle i, så de faktisk lærer det, der var meningen, de skulle lære.

I Danmark skelner vi nogle gange mellem læring og indlæring. Indlæring svarer her til passiv læring. Når elever indlærer, tilegner de sig viden og færdigheder og har ingen eller meget lidt indflydelse på denne tilegnelse. Tanken er, at indlæring gør eleverne til passive modtagere af lærerens forklaringer og anvisninger, og de forventes at kunne reproducere disse efterfølgende.

Forskningen på området viser, at undervisning med et element af aktiv læring er mere effektivt end undervisning, som primært består af en lærers forklaringer af fagligt stof og anvisninger. Effektiviteten er blevet målt bedst i universitetsundervisning, hvor den er målt gennem forskelle i test og eksamensresultater samt forskelle i gennemførsel af kurser. Der er stadig stor uenighed om, hvor meget og hvilken type aktiv læring der er bedst. Der er også uenighed om, hvordan aktiv læring skal se ud for forskellige aldersgrupper og uddannelser.

Centrale spørgsmål for læreprocesser

En ting er, hvordan vi forestiller os, at man lærer. En anden ting er, hvordan man kan sørge for, at folk lærer noget. Det er der rigtig mange svar på, og de afhænger blandt andet af éns syn på læring. Men der er rimelig enighed om, at følgende spørgsmål er værd at forholde sig til, når man skal designe læreprocesser:

Hvem skal lære noget?

  • Hvad er deres motivation for at lære? Hvad ved de i forvejen? Hvilke forudsætninger har de for at lære?

Hvad skal de lære?

  • Hvad for noget viden, hvilke færdigheder og hvilke kompetencer skal tilegnes eller sættes i spil?

Hvorfor skal de lære det?

  • Er det for deres egen eller samfundets skyld? Er det noget alle bør lære, eller er det specifikt for lige præcis dem, der skal lære det?

Hvordan skal de lære det?

  • Hvor aktive skal de lærende være? Hvilke valg skal de lærende have? Hvad skal de helt præcist gøre i undervisningen, og hvordan gør det, at de lærer det, de skal lære?

Hvordan skal det evalueres?

  • Hvordan ved den lærende, at vedkommende har lært det, de skulle/ville? Hvordan kan underviseren vide sig sikker? Hvis læringen er vigtig for samfundet, hvordan ved samfundet så, at man har lært det, man skulle?

Svarene på disse spørgsmål har afgørende indflydelse på, hvad der læres i en given sammenhæng.

Faktorer, der har indflydelse på læring

Der er et væld af faktorer, der kan have indflydelse på læring, og der er ikke generel konsensus om, hvad der er vigtigst. Den følgende liste i alfabetisk rækkefølge skal give et indtryk af nogle af de mange forhold, der indtil videre er blevet undersøgt:

  • Emnet, der undervises i
  • Evalueringsformater – herunder eksamen
  • Feedback
  • Forforståelser hos den lærende
  • Ikke-læringsorienterede aktiviteter i forbindelse med læringen
  • Læreren (herunder personlighed, faglighed, undervisningsfaglighed)
  • Motivation for emnet
  • Sociale forhold omkring individet såsom forældrenes uddannelse og sociale netværk
  • Undervisningsformat

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig