Socialpædagogik er en pædagogisk retning, der især beskæftiger sig med de sociale virkninger af opdragelse og undervisning. Socialpædagogik, der udøves af pædagoger i dag- og døgninstitutioner og i en vis udstrækning også af lærere i uddannelsessystemet, omfatter såvel overvejelser om mål for opdragelse og uddannelse som løsninger af konkrete opdragelsesproblemer. Socialpædagogiske handleformer sigter mod det enkelte individs personlighedsudvikling og trivsel, og der lægges vægt på arbejdet med både den enkelte person og dennes omgivelser, bl.a. familie, skole og arbejdsplads.

Socialpædagogikken er således karakteriseret ved, at opdragelse og uddannelse dels forstås som samfundsmæssigt betinget, dels har et socialt forberedende sigte, der konkretiserer den enkeltes samfundstilhørsforhold og sociale ansvar. Omsorg for de socialt dårligst stillede grupper er derfor en del af socialpædagogikkens område.

Historie

Betegnelsen socialpædagogik blev første gang anvendt af den tyske reformpædagog Adolf Diesterweg (1790-1866), der var forkæmper for en høj grad af folkelig oplysning og en forbedret læreruddannelse, jf. Wegweiser zur Bildung für Lehrer (1835). Også den tyske filosof Paul Natorp, der var blandt frontfigurerne i Marburgerskolen, øvede stor indflydelse gennem sin lærebog Sozialpädagogik (1899). En konkretisering af socialpædagogisk praksis fandt sted med Handbuch der Pädagogik (1928-33) af Herman Nohl (1879-1960) og Ludwig Pallat (1867-1946), hvori der gives udtryk for, at alle opdragelsesinstitutioner, bortset fra familie og skole, generelt bør defineres som socialpædagogiske institutioner.

I Danmark øgedes interessen for socialpædagogiske spørgsmål i slutningen af 1800-t. med tydeliggørelsen af de samfundsmæssige konsekvenser af industrialiseringens strukturændringer, bl.a. tilstrømningen fra land til by og omlægningen af produktionen fra hjem til fabrik.

Andre forhold, som har bidraget til at understrege socialpædagogikkens betydning, er 1930'ernes depression og det økonomiske opsving efter 2. Verdenskrig, som på pædagogikkens område medførte øget opmærksomhed om sammenhængen mellem uddannelsesvalg og social mobilitet. Det uddannelsesmæssige opbrud efter 1968 og indoktrineringsdebatten fra 1974 var med til at sætte fokus på socialpædagogikkens demokratiserende funktion.

Den socialpædagogiske forskning udført af bl.a. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Danmarks Lærerhøjskole og universiteterne satte et stærkt præg på dagliglivet i 1990'erne i både institutions- og uddannelsessektoren.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig